Marianne Bunch
Marianne Bunch er meget engageret i hele debatten om, hvordan vi forholder os til stress – som samfund og som enkeltpersoner. Og i at lære mennesker, hvordan de kommer ud af stress og depression. Hun har i en del år haft samtalegrupper i et jobcenter og til dette udviklet et koncept med enkle og virksomme redskaber. Dette har hun beskrevet i sin bog “Bliv ven med dig selv – en vej ud af stress, depression og angst”.
Marianne har private klienter, og kommer gerne ud og holder foredrag og kurser for virksomheder og foreninger. Hun er uddannet socialpædagog og psykoterapeut samt mindfulnessinstruktør.