Speaker: Helle Sommer - MaxMee

Helle Sommer

Jeg hjælper mennesker med at skabe livsglæde og handlekraft indefra, så de bedre kan være i livet med glæde, trods de udfordringer, vi alle møder. De får mod og energi til at skabe det, de ønsker sig i livet. Min baggrund er 15 år som sælger i IT branchen. Siden er jeg uddannet psykoterapeut og coach.

Yderligere hjælper jeg virksomheder med at skabe bedre resultater igennem udvikling af kompetencer hos de ansatte. Det gør jeg ved hjælp af coaching, undervisning og udviklende team- arbejde.

Rigtig mange bruger meget tid på at søge “lykken” udenfor sig selv. De venter ubevidst på, at “nogen” eller “noget” kommer og løser de udfordringer, de står med. Giver dem det, de ønsker sig af livet. Men sådan virker livet desværre ikke. Vi må selv skabe det, vi ønsker os. Vi må lære at finde modet til at gå efter det og slippe det, der holder os tilbage.

Ofte er det frygt, der holder os tilbage. Den begrænser os fra at leve i vores fulde potentiale og er gerne ubevidst for os. Netop fordi den ligger i det ubevidste, kan den let spænde ben for os. Vi lærer ikke om frygt, bevidsthed og trivsel nogen steder, det synes jeg er ærgerligt, og det vil jeg gerne lave om på. Alle skal have mulighed for at lære at være i livet i deres fulde potentiale med livsglæde og handlekraft indefra.

Min interesse for dette arbejde voksede for alvor, da jeg læste en artikel om en kræftsyg kvinde. Efter et lang og udfordrende sygdomsforløb beskrev hun, hvordan hun oplevede en helt ny lethed og dybfølt livsglæde ved livet. Hun beskrev livsglæden i nuancerede detaljer, og jeg kunne ikke genkende den i mig selv. På det tidspunkt var min hverdag præget af gentange fusioner i IT branchen, som tog min energi. Jeg følte mig uden indflydelse, og håbede at der snart ville falde ro på arbejdslivet. Da jeg læste artiklen, fik jeg lyst til at undersøge, hvordan man kunne opnå dette forandrede livssyn uden først at skulle gennemgå et livstruende sygdomsforløb. Hvordan man kunne skabe vedvarende glæde og tilfredshed indefra, selv om livet synes at være udfordrende. Rejsen blev lang og ledte mig igennem en række fantastiske selvhjælps-bøger, forskellige mentorer og behandlere og videre igennem uddannelse til psykoterapeut og coach.

Det har været det hele værd. Jeg elsker at dele mine erfaringer til de, der har lyst til at udvide perspektiv, og lære om den kraftfulde livsglæde, jeg tror på, at vi alle har liggende dybt inde i os.

hjemmeside

Helle Sommer

Speaks med Helle Sommer

Vælg herunder om du vil oprette dig som privatkunde, eller om du har fået udleveret en værdikode af din arbejdsgiver.

Har du allerede en bruger? – Log ind her.