PRIVATLIVSPOLITIK OG DATABETINGELSER

Dette er Privatlivspolitik og Persondatabetingelser for MaxMee.com og MaxMee App version 1.01 af 21. maj 2018.

Hent en PDF af Privatlivspolitik og Persondatabetingelser her.

 

Når vi modtager personoplysninger om dig, er det vores målsætning, at du har tillid til, at vi behandler dine personoplysninger på en gennemsigtig og sikker måde. Det er derfor vigtigt for os, at du tager dig tid til at læse denne Privatlivspolitik, som vil informere dig om vores håndtering af dine personoplysninger.

Hos MaxMee modtager vi blandt andet oplysninger fra dig som: navn, e-mail, køn og fødselsdato (de to sidstnævnte er frivilligt), samt modtager via hjemmesiden eventuelt kreditkortoplysninger.

Kreditkortoplysninger udveksles eksklusivt og fortroligt mellem dig og vores danske samarbejdspartner QuickPay ApS via sikker datakryptering og behandles dermed ikke af MaxMee. QuickPay ApS er PCI-godkendt (Payment Card Industry Data Security Standard) af myndighederne til håndtering af netbetalinger.

Denne Privatlivspolitik gælder også for behandling af personoplysninger om personer, som en virksomhed – uanset selskabsform – anvender i forhold til MaxMee. Virksomheder der anvender en eller flere ansvarlige kontaktpersoner i forhold til MaxMee, skal derfor bekendtgøre den til enhver tid gældende Privatlivspolitik & Persondatabetingelser overfor ansatte, der gives adgang til MaxMee.

 

Privatlivspolitik og Persondatabetingelser gældende for vores brugere kan altid findes i senest opdaterede version på MaxMees hjemmeside - www.maxmee.com.

 

  1. ACCEPT AF DISSE PERSONDATABETINGELSER

1.1 Disse betingelser for MaxMee.com og MaxMee App (herefter samlet benævnt som ”MaxMee”) finder anvendelse i forhold til behandlingen af dine personoplysninger på MaxMee.

 

1.2 Ved at forsætte brugen af MaxMee accepterer du Persondatabetingelserne og giver dit samtykke til den behandling, som er beskrevet i Persondatabetingelserne. Hvis du ikke accepterer Persondatabetingelserne, skal du stoppe brugen af MaxMee og opsige dit gældende abonnement.

 

1.3 Hvis du er under 13 år gammel, skal du have dine forældres godkendelse, når du accepterer disse betingelser.

 

1.4 Alle personoplysninger, der behandles af MaxMee, er beskyttet af den danske Lov om behandling af personoplysninger, samt EU’s GDPR (General Data Protection Regulation) gældende fra d. 25. maj, 2018. Det danske Datatilsyn fører tilsyn med enhver behandling, som er omfattet af ”Lov om behandling af personoplysninger”. Se evt. mere på: www.datatilsynet.dk.

 

1.5 Du anbefales at gemme og/eller udskrive Privatlivspolitik og Persondatabetingelser.

 

  1. DATAANSVARLIG

2.1 Den juridiske enhed, som er ansvarlig for de personoplysninger, som du giver til MaxMee, er:

 

MaxMee.com ApS

Lundehusvej 8

DK-2100 Kbh. Ø

CVR-nr: 35533583

E-mail: info@maxmee.com

 

  1. DATABEHANDLER

3.1 I det omfang MaxMee behandler persondata på dine vegne, er MaxMee at betragte som databehandler. I sådanne tilfælde handler MaxMee alene efter instruks fra dig.

 

3.2 MaxMee skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med Lov om behandling af personoplysninger. MaxMee skal på anmodning fra dig give dig tilstrækkelige oplysninger til, at du kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

 

3.3 MaxMee har en række underleverandører, der fungerer som databehandlere og derfor udelukkende behandler data og de, af MaxMee indhentede, personoplysninger på forandledning af MaxMee. Alle databehandlere har underlagt sig gældende dansk og europæisk lovgivning, for hvilket MaxMee har indhentet dokumentation.

 

Se yderligere under pkt. 6.1.

 

  1. INDSAMLING AF DATA

4.1 Hos MaxMee indsamler vi kun de nødvendige oplysninger om dig. Vi har nedenfor i afsnit 5 beskrevet de typer af oplysninger, som vi indsamler og hvordan de anvendes. I forbindelse med oprettelse angiver du selv selv disse oplysninger på MaxMee. Der indsamles i den forbindelse som minimum oplysning om dit for- og efternavn samt din e-mail-adresse. Der kan endvidere frivilligt angives oplysninger om køn og fødselsdato, samt interesseområder på MaxMee.

 

  1. FORMÅL MED PERSONDATA

5.1 Det generelle formål med behandlingen af oplysninger er overordnet at sikre den bedst mulige personlige oplevelse og udbytte ved anvendelse af MaxMee.

 

5.2 Navn og e-mail: anvendes hovedsaligt til identifikation og kan - efter udtrykkeligt og specifikt samtykke fra brugeren - anvendes til fremsendelse af nyhedsbreve.

 

5.3 Køn og fødselsdato (Valgfrit for brugeren at oplyse): anvendes udelukkende til diverse statistikker og eventuelt anonym markedsføring – og udelukkende af MaxMee.

 

5.4 Valg af interessekategorier (Valgfrit for brugeren at oplyse): afgivet ved oprettelse eller under ”Ret profiloplysninger”: anvendes udelukkende til at målrette eventuel kommunikation bedst muligt.

 

5.5 Abonnementstype/-udløb, tidpunkt for oprettelse/fornyelser af abonnement:

Anvendes alene til kontrol af login på rette vilkår, samt information til MaxMee om status på brugernes abonnementer.

 

5.6 Antal aflytninger og hvornår er sidste aflytning foretaget: Information anvendes til statistik for MaxMee-administratorer – og til enhver tid anonymt.

 

  1. VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER

6.1 Vi videregiver om nødvendigt udelukkende dine personoplysninger til leverandører, som vi samarbejder med og som assisterer vores virksomhed (forstået som serviceudbydere, teknisk support, leverandørydelser). En fuldstændig oversigt over MaxMees eksterne databehandlere kan til enhver tid rekvireres hos MaxMee ved henvendelse til: info@maxmee.com.

 

6.2 Ingen personoplysninger anvendes aktivt af vores leverandører og, om absolut nødvendigt, udelukkende på foranledning af MaxMee.

 

6.3 Ved virksomhedsaftaler indgået med MaxMee, hvor ledere får mulighed for at se statistiske oplysninger, vil dette dog til enhver tid være anonymt. Ingen leder vil nogensinde have adgang til en brugers personlige data om antal aflytninger, præferencer m.v.

 

  1. OVERFØRSLER TIL LANDE UDEN FOR EU/EØS

De personoplysninger, som vi indsamler fra dig, kan blive overført til lande uden for EU/EØS. Vi deler dog udelukkende for- og efternavn, samt mailadresse med vores amerikanske udbyder af program til oprettelse og udsendelse af nyhedsbreve via e-mail (Kun efter udtrykkelig accept fra brugere).

Ved udsendelse af pushbeskeder til brugere af MaxMee App deles udelukkende fornavn med PushWoosh:

 

 

MailChimp behandler disse oplysninger på vegne af os og anses derfor som databehandler. MailChimp har underlagt og forpligtet sig til EU-lovgivningens nye bestemmelser gældende fra 25. maj 2018. MaxMee har indgået gensidig aftale med MailChimp om overholdende af denne lovgivning. Du har mulighed for at få en kopi af denne kontrakt/aftale ved at kontakte os på info@maxmee.com.

 

Vi overfører disse personoplysninger med hjemmel i Kommissionens Standardbestemmelser i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra C. Og kun efter udtrykkelig samtykke fra vores bruger under oprettelsen eller efterfølgende på hjemmesiden under ”Ret profiloplysninger”.

 

  1. MARKEDSFØRING, ANALYSER OG SEGMENTERING

Vi bruger dine personoplysninger til at sende nyhedsmail eller elektronisk/telefonisk markedsføring, hvis du har givet udtrykkeligt samtykke til det. Dit samtykke kan være indhentet, når du tilmelder dig eller senere på www.maxmee.com under ”Din konto” -> ”Ret profiloplysninger”. Du kan altid framelde dig nyhedsmails samme sted eller i øvrigt anden markedsføring ved at skrive til info@maxmee.com.

 

Vi kan også benytte dine oplysninger til målrettet anonym annoncering på både MaxMee og eksterne sider, samt til brug for segmentering og analyser af og for vores kunder.

 

  1. INDSIGT, RETTELSE OG INDSIGELSE

9.1 Som bruger af MaxMee har du ret til at få indsigt i de personoplysninger, MaxMee som dataansvarlig behandler om dig. Endvidere er du berettiget til at gøre indsigelse mod den behandling, MaxMee som dataansvarlig for dine personoplysninger foretager. MaxMee behandler ikke andre oplysninger om dig end de oplysninger, som du kan se på din brugerkonto og aflæses gennem din anvendelse af MaxMees ydelser.

 

9.2 Såfremt du opdager, at de personoplysninger, MaxMee behandler om dig, ikke er korrekte eller er vildledende, kan du foretage rettelse af disse. Hvis det ikke er muligt for dig selv at rette oplysningerne, kan du rette henvendelse til MaxMee.

 

9.3 Enhver henvendelse vedrørende indsigt i, rettelse, eller indsigelse mod behandling af dine persondata skal ske til MaxMee på den i Brugerbetingelserne anførte adresse.

 

  1. SLETNING

10.1 Du kan til enhver tid foretage sletning af din brugerkonto hos MaxMee, jf. afsnit 7 i Brugerbetingelserne.

 

10.2 Hvis din brugerkonto slettes, slettes alle de persondata, vi har registreret om dig.

 

10.3 Hvis en virksomhedsaftale med MaxMee ikke forlænges udover den aftalte periode, vil de, under aftalen, oprettede brugeres data efterfølgende være tilgængeligt hos MaxMee – medmindre brugeren selv sletter sin profil via opsigelse på hjemmesiden www.maxmee.com. I sådanne tilfælde vil MaxMee opbevare brugerens data i op til 3 år efter aftalens udløb i henhold til gældende lovgivning. Dette er for at sikre, at en bruger til enhver tid og på eget initiativ, kan fortsætte brugen af MaxMee gennem egenbetaling.

 

  1. ÆNDRING AF PERSONDATABETINGELSER

11.1 MaxMee er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i disse Privatlivspolitik og Persondatabetingelser. Såfremt MaxMee foretager ændringer i Persondatabetingelserne, vil du blive orienteret om dette ved udsendelse af orienterings-e-mail til den under din brugerkonto registrerede e-mail-adresse, ligesom du vil blive orienteret om dette ved dit næstkommende log-in.

 

11.2 Såfremt du ikke accepterer de reviderede Privatlivspolitik og Persondatabetingelser, skal du stoppe brugen af MaxMee og opsige dit abonnement.

 

  1. COOKIES

12.1 MaxMee anvender cookies. Der henvises til MaxMees Brugerbetingelser om cookies afsnit 11.

 

  1. DINE RETTIGHEDER

13.1 Når vi behandler dine oplysninger, har du følgende rettigheder:

13.2 Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at tilbagekalde dit samtykke for eksempel ved at afmelde dig vores elektroniske markedsføring på www.maxmee.com under ”Din konto” -> ”Ret profiloplysninger”.

 

Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du for eksempel har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde. Det afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne. Du kan altid kontakte os, hvis du ønsker at klage over, hvordan dine personoplysninger er indsamlet, opbevaret eller behandlet via info@maxmee.com. Vi bestræber os på, at løse en klage så hurtigt som muligt. Hvis du er utilfreds med vores svar, kan du klage til den lokale databeskyttelsesmyndighed. I Danmark er dette Datatilsynet – www.datatilsynet.dk.