Sonja Ramsøe

Sonja Ramsøe

Mit livsformål er at hjælpe andre med at finde psykisk balance – både mht. privatliv og arbejdsliv. Jeg har selv været igennem kriser som skilsmisse, depression, psykisk sårbarhed og har levet med migræne/spændingshovedpine som fast følgesvend siden den sidste fødsel. Alle mine uddannelser og netværksdannelser har hjulpet mig med at finde frem til, hvad der konkret skal til for at få mere livskvalitet ind i mit eget liv og dette kan jeg give videre til andre.

Jeg har en unik evne til at være 100% tilstede, og stille mig til rådighed med al min erfaring og råd.

Lidt om mig - jeg er født i 1964 - gift - mor til to piger fra 1988 og 1991 og en dreng fra 1998 og mormor til en lille dreng fra juli 2016.

Jeg har arbejdet som lægesekretær på hospital og i lægepraksisser og som sekretær/administrativ medarbejder i ingeniørfirmaet NIRAS i Allerød. Ved siden af job har jeg taget en 3-årig uddannelse til psykoterapeut samt uddannet mig til håndanalytiker og taget kurser i bl.a.: ACT (Acceptance and Commitment Therapy), Enneagram, Forhandlingsteknik og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse.

Håndanalysen bruges som en platform til nemt og hurtigt at komme ind og snakke om det, som betyder noget lige nu og her. Analysen er god til at fokusere på det mest vigtige og derfra kan der arbejdes med det den enkelte har brug for, for at leve et fuldt og givende liv.